Rejse og ophold
På disse sider kan du finde information om, hvad ambassaden kan og ikke kan hjælpe med, samt praktiske oplysninger inden du rejser til Mali.
Du kan altid henvende dig til ambassaden, hvis du er på en rejse og har brug for hjælp. Er ambassaden lukket, er Udenrigsministeriets globale vagtcenter bemandet døgnet rundt - året rundt.
Udover at varetage danske interesser i Mali har ambassaden ansvar for følgende land: Gambia.
Som led i restrukturering vil det fra d. 2. juli 2024 ikke længere være muligt at indlevere ansøgninger om dansk Schengen visa, opholds/arbejdstilladelse og pas på ambassaden i Bamako.
Ambassaden vil fra den dato ophøre med at behandle visum- og opholdsansøgninger samt ansøgninger om pas. Herefter vil ansøgninger skulle indleveres på en anden dansk repræsentation i regionen.
Nye ansøgninger om visum, ophold og pas vil kun blive behandlet af ambassaden i Bamako såfremt de er indleveret senest d. 1. juli 2024 ved arbejdstids ophør. Ansøgninger indleveret efter denne dato vil ikke blive behandlet af ambassaden.