Gå til indhold

Coronavirus/COVID-19 Senegal

Hvem Danske Ambassade Bamako
Her kan du finde information om konsekvenserne af coronavirus/COVID-19 for danske rejsende og fastboende i Senegal.
Senest opdateret 21.10.2021 10:37 (dansk tid)

Rejsevejledning

Udenrigsministeriets rejsevejledninger indeholder gode råd og nyttige oplysninger for bestemte lande, primært rettet mod turistrejsende fra Danmark.

Læs rejsevejledningen for Senegal.

Information om konkrete restriktioner i Senegal opdateres ikke i rejsevejledningen. Ambassaden opdaterer i stedet informationen nedenfor.

Du kan læse mere om, hvordan du skal forholde dig, når du kommer hjem fra en udenlandsrejse på coronasmitte.dk.

Læs svarene på de mest almindelige spørgsmål.

Du kan også downloade vores app Rejseklar og tilmelde dig Danskerlisten, så modtager du information direkte fra os, hvis der indføres nye, større restriktioner i Afghanistan, eller hvis der i øvrigt opstår en krisesituation.

Hvis du ikke har adgang til app’en, kan du tilmelde dig Danskerlisten via vores hjemmeside.

Rejseråd til erhvervsrejsende

Udenrigsministeriets rejsevejledninger indeholder gode råd og nyttige oplysninger for bestemte lande, primært rettet mod turistrejsende fra Danmark.

Læs rejsevejledningen for Senegal.

Information om konkrete restriktioner i Senegal opdateres ikke i rejsevejledningen. Ambassaden opdaterer i stedet informationen nedenfor.

Du kan læse mere om, hvordan du skal forholde dig, når du kommer hjem fra en udenlandsrejse på coronasmitte.dk.

Læs vores rejseråd til erhvervsrejser

Læs også regeringens retningslinjer for erhvervsrejser.

Læs om rejserestriktioner og lokale restriktioner nedenfor.

Rejserestriktioner

Nye restriktioner eller lempelser af eksisterende restriktioner kan indføres med meget kort varsel. Du bør derfor holde dig løbende opdateret. Du bør altid følge lokale myndigheders anvisninger.

Indrejserestriktioner

Flyforbindelser til Senegal er normale. Senegals grænse til Gambia er åben for rutinetraffik, mens andre landegrænser kun er åben for kommerciel traffik. 

Generelle oplysninger om Senegals regler er her: COVID-19 : Aller au sénégal : les procédures - Consulat Général du Sénégal à Paris (consulsen-paris.com)

På dette link over de senegalesiske konsulater i verden kan du se, hvem du kan rette henvendelse til for en præcis oplysning: https://www.au-senegal.com/representations-du-senegal-a-l-etranger,053.html?lang=fr

Det danske coronapas for COVID-19 vaccination

Læs mere om coronapasset her.

Karantæne- og testregler

Rejsende til eller fra Senegal skal kunne fremvise en negativ COVID-19 PCR-test taget inden for 5 dage inden ankomst, eller et Coronapas certifikat, udstedt af en anerkendt myndighed. Coronapas certifikatet skal påvise, at den rejsende er fuldt vaccineret mindst 14 dage før rejsedatoen. Kun vacciner, der er godkendt af WHO, accepteres.

Interne rejserestriktioner

Der er ikke indført interne rejserestriktioner mellem byer eller regioner i Senegal.

Transitmuligheder

Det er muligt at rejse med transit igennem Senegal med fly. Hvis man skal forblive i Senegal i længere end 24 timer eller skal forlade lufthavnen, skal man have en negativ COVID-19 PCR-test som ovenfor.

Lokale restriktioner

Nye restriktioner eller lempelser af eksisterende restriktioner kan indføres med meget kort varsel. Du bør derfor holde dig løbende opdateret. Du bør altid følge lokale myndigheders anvisninger.

Udgangsforbud

Der er ikke i øjeblikket udgangsforbud i Senegal.

Forsamlingsforbud

Der er ikke forsamlingsforbud i Senegal, men der opfordres til social distancering.

Hvis du bliver syg

Hvis du får symptomer, der kan give mistanke om COVID-19, imens du rejser i udlandet, bør du hurtigst muligt kontakte dit rejse- og/eller forsikringsselskab.

Du bør derudover følge de lokale myndigheders anvisninger.

Hvis de lokale myndigheder beder dig om at gå i karantæne eller tage andre forholdsregler, bør du følge deres anvisninger. Du bør også samarbejde med de lokale myndigheder om kontaktopsporing, hvis det bliver relevant.

Udenrigsministeriet kan ikke påvirke de restriktioner, som andre lande vælger at indføre for at forhindre videre smittespredning.

Du kan altid kontakte ambassaden eller Udenrigsministeriets Globale Vagtcenter 24/7 ([email protected] / +45 3392 1112), hvis du har brug for rådgivning.

Udenrigsministeriet modtager mange spørgsmål om, hvordan man skal forholde sig, hvis man bliver syg i udlandet.  

Læs svarene på de mest almindelige spørgsmål.

Læs mere om symptomer på COVID-19 hos Sundhedsstyrelsen.

Visum og opholdstilladelse

Du kan læse mere om andre landes pas- og visumregler

Udrejse af Senegal

Der er rejsemuligheder fra Senegal til Danmark med fly, fx over Paris.

Indrejse i Danmark

På coronasmitte.dk kan du læse om krav ved indrejse i Danmark. 

Udenrigsministeriet kan ikke besvare spørgsmål om indrejse eller transit i Danmark. Sådanne spørgsmål skal stilles til Politiet. Du kan finde kontaktoplysninger og åbningstider på coronasmitte.dk.

Udenrigsministeriet kan ikke svare på sundhedsfaglige spørgsmål om coronavirus/COVID-19, vaccination eller test. Sådanne spørgsmål skal stilles til den myndighedsfælles hotline. Du kan finde kontaktoplysninger og åbningstider på coronasmitte.dk.

Mere information

Myndighedernes hjemmesider:

Senegals sundhedsministeriums hjemmeside

Hvis du har spørgsmål om konsekvenserne af COVID-19 i Senegal, kan du også kontakte den danske ambassade i Mali.

Lokale nyheder

lequotidien.sn
aps.sn

Udenrigsministeriet og den danske ambassade rådgiver ikke om sundhedsfaglige spørgsmål, men henviser til Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut.

De danske myndigheder har samlet informationer om den danske indsats mod coronavirus/COVID-19 på en fælles myndighedsside.

Kontakt

Du kan kontakte den danske ambassade i Mali inden for almindelig åbningstid.

Du kan altid kontakte Udenrigsministeriets Globale Vagtcenter 24/7.

Du kan også downloade vores app Rejseklar og tilmelde dig Danskerlisten, så modtager du information direkte fra os, hvis der indføres nye, større restriktioner i Senegal, eller hvis der i øvrigt opstår en krisesituation.  

Hvis du ikke har adgang til app’en, kan du tilmelde dig Danskerlisten via vores hjemmeside.

 

hent app'en rejseklar

I app’en Rejseklar har vi samlet alt, hvad
du skal vide om sikkerhed på din rejse.
Hvor du rejser hen, er din egen beslutning og dit eget ansvar. Udenrigsministeriet kan ikke holdes ansvarlig for oplysningerne her på siden.

Det er dit ansvar at overholde ind- og udrejseregler i de lande, du rejser til. Det er de lokale myndigheder i de enkelte lande, der fastlægger reglerne og afgør, om du overholder dem. Derfor anbefaler vi, at du undersøger de aktuelle, lokale regler og retningslinjer, inden du rejser.

Udenrigsministeriet i København og de danske ambassader og konsulater i udlandet vil ikke kunne oplyse mere end, hvad du kan læse her på siden. Vi tilstræber, at oplysningerne på siden er opdaterede, korrekte og dækkende. Vi kan ikke drages til ansvar for evt. problemer med ind- og udrejse, uanset oplysningerne på hjemmesiden.