Spring til indhold

Coronavirus/COVID-19

Her kan du finde information om konsekvenserne af coronavirus/COVID-19 for danske rejsende og fastboende i Gambia.

Senest opdateret 31-08-2020 11:39
Fold alle afsnit ud
Fold alle afsnit ind

Rejsevejledning

Udenrigsministeriet fraråder alle ikke-nødvendige rejser til Gambia som følge af COVID-19 pandemien.

Læs rejsevejledningen for Gambia.

Information om konkrete restriktioner i Gambia opdateres ikke i rejsevejledningen. Ambassaden opdaterer i stedet informationen nedenfor.

Udenrigsministeriet modtager mange spørgsmål om coronavirus/COVID-19 fra danske rejsende og fastboende i udlandet.

Læs svarene på de mest almindelige spørgsmål.

Du kan også downloade vores app Rejseklar og tilmelde dig Danskerlisten, så modtager du information direkte fra os, hvis der indføres nye, større restriktioner i Tjekkiet, eller hvis der i øvrigt opstår en krisesituation.

Hvis du ikke har adgang til app’en, kan du tilmelde dig Danskerlisten via vores hjemmeside

 

Rejseråd til erhvervsrejser

Udenrigsministeriet fraråder alle ikke-nødvendige rejser til Gambia som følge af COVID-19 pandemien.

Det er bl.a. turistrejser, der anses for at være ikke-nødvendige rejser. Erhvervsrejser anses derimod ofte for at være nødvendige rejser, hvorfor erhvervsrejsende som udgangspunkt godt kan rejse i den aktuelle situation.

Det er altid op til den enkelte virksomhed at vurdere, hvorvidt en rejse er en nødvendig rejse. Hvis virksomheden vurderer, at en konkret rejse er en nødvendig rejse, er det vigtigt, at der også foretages en konkret og individuel risikovurdering af rejsen i dialog med den enkelte medarbejder. Vi opfordrer altid virksomheden til at holde sig opdateret om lokale rejserestriktioner i forbindelse med planlægning af erhvervsrejser

Den enkelte virksomhed bør minimere risikoen for, at virksomhedens medarbejdere bliver smittet med ny coronavirus/COVID-19 i udlandet. Virksomheden og den enkelte medarbejder bør derfor følge vores rejseråd til erhvervsrejser.

Læs også regeringens retningslinjer for erhvervsrejser.

Rejserestriktioner

Nye restriktioner eller lempelser af eksisterende restriktioner kan indføres med meget kort varsel. Du bør derfor holde dig løbende opdateret. Du bør altid følge lokale myndigheders anvisninger.

Rejserestriktioner

Gambia har genindført undtagelsestilstand fra 6. august og til og med 18. september indtil videre, hvorfor alle grænser lukkede.

Karantæneregler

Gambia har indført 14 dages hjemmekarantæne for alle indrejsende, uanset om man kan fremvise negativ COVID-19 test.

Alle indrejsende bliver testet for COVID-19 af det Gambiaske sundhedsministerium ved ankomst i lufthavnen.

Interne rejserestriktioner

Der er ikke indført interne rejserestriktioner mellem byer eller regioner i Gambia.

Transitmuligheder

Det er ikke muligt at rejse i transit gennem Gambia.

Lokale restriktioner

Nye restriktioner eller lempelser af eksisterende restriktioner kan indføres med meget kort varsel. Du bør derfor holde dig løbende opdateret. Du bør altid følge lokale myndigheders anvisninger.

Udgangsforbud

Fra 6. august og til og med 18. september er der udgangsforbud mellem kl. 22 og 05.  

Forsamlingsforbud

Der er indført forsamlingsforbud i Gambia for mere end 25 personer. Dertil indførtes 30. juli nedlukning af offentlige steder såsom restauranter, barer o.l. samt forbud mod sociale begivenheder såsom brylluper og begravelser. 

Mundbind

Det er obligatorisk at bære mundbind i Gambia.

Nedlukning/Genåbning

Gambia har lukket store dele af samfundet ned, idet alene essentielle butikker, fx detailhandler, må have åbent. Dertil er skoler, moskéer og kirker lukkede.

Hvis du bliver syg

Hvis du får symptomer, der kan give mistanke om COVID-19, imens du rejser i udlandet, bør du hurtigst muligt kontakte din rejseforsikring.

Du bør derudover følge de lokale myndigheders anvisninger.
 
Hvis de lokale myndigheder beder dig om at gå i karantæne, bør du følge deres anvisninger.

Udenrigsministeriet kan ikke påvirke de restriktioner, som andre lande vælger at indføre for at forhindre videre smittespredning.

Du kan altid kontakte ambassaden eller Udenrigsministeriets Globale Vagtcenter 24/7 (bbb@um.dk / +45 3392 1112), hvis du har brug for rådgivning.

Udenrigsministeriet modtager mange spørgsmål om, hvordan man skal forholde sig, hvis man bliver syg i udlandet.  
Læs svarene på de mest almindelige spørgsmål.

Læs mere om symptomer på COVID-19 hos Sundhedsstyrelsen.

 

Udrejse af Gambia

Der er begrænsede rejsemuligheder fra Gambia til Danmark med fly.

Det kommercielle luftrum er lukket. Derfor foregår udrejse via nød- eller særfly.

Kontakt den danske ambassade i Mali, hvis du ønsker at forlade Gambia og rejse til Danmark (bkoamb@um.dk / +223 93 48 36 59).

Certificate to board

De nye indrejserestriktioner til Danmark har i nogle tilfælde gjort det svært for personer, der ikke er danske statsborgere, at boarde fly til Danmark. Hvis du har fast bopæl i Danmark, kan ambassaden hjælpe dig med at udfærdige et certifikat, der viser dette (certificate to board).

Indrejse i Danmark

Der blev indført kontrol ved alle Danmarks grænser lørdag den 14. marts 2020 kl. 12.00 som led i indsatsen for at hæmme spredningen af COVID-19.

Personer, der ikke har dansk statsborgerskab, men som ønsker at indrejse i Danmark, må forvente at blive afvist ved de danske grænser, hvis de ikke har et anerkendelsesværdigt formål.

Anerkendelsesværdige formål omfatter bl.a. det at have fast bopæl eller arbejde i Danmark.  

Læs mere om anerkendelsesværdige formål hos Rigspolitiet.

Spørgsmål om grænsekontrol, herunder vurderinger af, hvad der i konkrete situationer udgør anerkendelsesværdige formål, hører under Rigspolitiet.

Mere information

Myndighedernes hjemmesider:

- Gambias sundhedsministeriums hjemmeside

Hvis du har spørgsmål om konsekvenserne af COVID-19 i Gambia, kan du også kontakte den danske ambassade i Mali.

Lokale nyheder

- Thepoint.gm
- Standard.gm

Udenrigsministeriet og den danske ambassade rådgiver ikke om sundhedsfaglige spørgsmål, men henviser til Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut.
De danske myndigheder har samlet informationer om den danske indsats mod coronavirus/COVID-19 på en fælles myndighedsside.

Kontakt

Du kan kontakte den danske ambassade i Mali inden for almindelig åbningstid.

Du kan altid kontakte Udenrigsministeriets Globale Vagtcenter 24/7.
Du kan også downloade vores app Rejseklar og tilmelde dig Danskerlisten, så modtager du information direkte fra os, hvis der indføres nye, større restriktioner i Gambia eller hvis der i øvrigt opstår en krisesituation.
Hvis du ikke har adgang til app’en, kan du tilmelde dig Danskerlisten via vores hjemmeside.

Bestilling af NemID-nøglekort

På grund af udbruddet af coronavirus/COVID-19 kan danskere bosat i udlandet få problemer med at få tilsendt et nyt NemID-nøglekort med posten. Digitaliseringsstyrelsen anbefaler derfor, at man installerer NemID nøgleapp på sin telefon.

Læs mere hos Digitaliseringsstyrelsen.

Fold alle afsnit ud
Fold alle afsnit ind

hent app'en rejseklar

I app’en Rejseklar har vi samlet alt, hvad
du skal vide om sikkerhed på din rejse.